Jeg vil gerne have et job på den anden side af grænsen

Hvis du er interesseret i et job i Danmark eller Tyskland og har de rette kvalifikationer, så kan det være at vi har mulighed for at formidle dig til et job.

Vi får mange henvendelser fra borgere og virksomheder. For at du ikke skal henvende dig forgæves, har vi stillet nogle kriterier op for hvornår vi tror, at vi kan hjælpe dig.

Først og fremmest skal du vide hvordan vi grundlæggende arbejder:

  • Vi formidler kun fuldtids stillinger
  • Lønnen skal være konkurrencedygtig i henhold til overenskomsten i både Danmark /Tyskland
  • Vi formidler alle kandidater på begge sider af grænsen
  • Vi glemmer dig ikke – vi kontakter dig så snart vi har et job, der passer overens med dine kvalifikationer – derfor er det unødvendigt at rykke for svar.

Hvis du er interesseret

  • Sprog
    Det nytter ikke hvis du ikke kan sproget, som minimum på begynder niveau, og/eller er villig til at lære det hurtigst muligt.
    Det kan godt være at de fleste kan engelsk eller tysk i Danmark, men langt de fleste virksomheder forventer at du kan begå dig på dansk. De samme forhold gør sig gældende i Tyskland.

    Fagligt niveau
    Er du ufaglært uden særlige kvalifikationer er Tyskland ikke løsningen, da lønnen tit ikke er så interessant for den gruppe. Er du faglært håndværker, eller har relevant erhvervsuddannelse, lang eller mellemlang uddannelse er mulighederne for job gode på begge sider af grænsen.

  • Du skal udfylde nedenstående dokumenter og sende dem til os:

    1. Fuldmagt (vedr. persondatalov )
    2. Job Interview
    3. Eksempel på et CV (en hjælp til at lave et CV se her)

    Send til: jobovergraensen@aabenraa.dk.

    Har du mulighed for at sende via e-boks eller Borger.dk kan du sende til sikkerpost.jobcenter@aabenraa.dk, att: Job over grænsen

    Så snart vi modtager ovenstående dokumenter korrekt udfyldt, går vi ind og vurdere om din profil passer til de kvalifikationer og erfaringer, der efterspørges hos os. Det er derfor vigtigt, at du er grundig med at udfylde job interviewet og eksempel på CV, da det danner grundlag for vores vurdering.

    Synes vi på baggrund af det du har sendt, at vi kan hjælpe dig, returnere vi en bekræftelse på at du nu er registreret i vores projekt ” Job over grænsen ” eller en tilbagemelding på hvorfor du ikke er registreret i projektet.

  • Vi har løbende ca. 300 pers. i vores databank, hvor der årligt bliver formidlet 80-100 pers.,

    Dermed er chancen 1 ud af 3 der for job.